Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Kommende udvælgelsesprøver

Den 11. juni 2024 offentliggør EPSO en ny udvælgelsesprøve for statistikere (administratorer), der omfatter følgende to profiler og lønklasser:

  • Data og statistik (AD6)
  • Makroøkonomisk statistik (AD7)

Nærmere oplysninger om denne udvælgelsesprøve og de to profiler vil fremgå af meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Samtidig har EPSO som følge af beslutningen om at gennemføre alle udvælgelsesprøver på alle 24 EU-sprog fra og med 2024 (EPSO's udvælgelsesprøver: Vi er i mål med prøver på alle 24-EU-sprog | EU Careers (europa.eu) genåbnet ansøgningsperioden for følgende udvælgelsesprøver:

I lyset af ovenstående vil ansøgningsperioderne for udvælgelsesprøverne inden for økonomi og inden for krisestyring, migration og intern sikkerhed også blive genåbnet den 28. maj.

De nuværende ansøgere vil via deres EPSO-konto få mere konkret information om, hvad dette vil indebære for dem, snarest muligt og inden den 28. maj 2024. Når de ændrede meddelelser om udvælgelsesprøverne er offentliggjort i EU-Tidende, vil der som sædvanlig også blive oprettet særlige sider på EPSO's websted, hvor du kan finde alle de nødvendige oplysninger.

EPSO vil fortsat informere om planerne for resten af udvælgelsesprøverne i 2024, så snart de er bekræftet.

Andre muligheder for at få en karriere i EU

Vi opfordrer dig også til at besøge vores webside om udvælgelsesprøver for kontraktansatte (CAST Permanent), hvor du kan se de kommende testdatoer. Bemærk, at ordningen med prøver på alle 24 EU-sprog ikke gælder for CAST-udvælgelsesprøver på samme måde som for almindelige udvælgelsesprøver, hvor ansøgerne vælger "sprog 1" og "sprog 2" til deres prøver. I CAST-prøverne har ansøgerne tidligere altid kunnet vælge at aflægge de verbale og numeriske prøver på et hvilket som helst af de 24 officielle EU-sprog. Nu kan de kun vælge ét sprog blandt de 24 officielle EU-sprog til disse prøver.

Du kan også besøge vores webside om ledige stillinger, hvor du kan se et udvalg af jobmuligheder i EU.

Du kan læse mere om EPSO's enklere, mindre omfattende og mere tilgængelige udvælgelsesprøver på vores website.